I forbindelse med den kommende fødsel(det er så primært min kæreste som står for den del) var vi i går eftermiddags en tur på Glostrup Hospital til en info aften for kommende forældre.
Det hele foregik i et lille auditorium med ca. 56 grader og absolut dårlig luft. Vi var samlet omkring 60 kommende forældre fordelt ca med lige mange af hver køn…
En flink jordmoder gik så i gang med et time langt foredrag om alskens halløj omkring det at skulle nedkomme og processen, som var i gang lige nu.
Så holdt vi en lille pause, hvorefter anden halvleg skulle starte. Vi skulle her se en lille film om hvordan det er at blive far… Her tænkte jeg straks at det kunne blive interessant; Men…
Filmen fulgte tre kommende fædre. De var så forskellige som de kunne blive! En kort karakteristik:
Mand 1)
En smule sær mand med noget som nok skulle være et overskæg. Han var aktiv hjemmeværnsmand, og gik i nogle utroligt stribede bluser. Han var sikker i sin sag, som gik ud på at han i hvert fald ikke skulle med ind til selve fødslen. Det kom han god alligevel, og var heller ikke meget værd… Han lignede mest en skole dreng som ved en fejltagelse var kommet til at købe et pornoblad udelukkende med billeder af sine egne forældre… ! Æv!
Mand 2)
En blanding mellem Finn Nørbygård og Ulrik Vilbæk… Han var en stor undskyldning for sig selv. Han var musikker, men det var gået op for ham at der nok ikke var den store karriere i det. Derfor var han nu teologistuderende! Han talte som var han 5 år gammel. Han mente selv at han var blevet bedre til at sige fra, efter han var blevet far. Det gav sig udslag i en historie, hvor han havde været et sted henne med sin bror, og brormand havde forslået at de skulle gå en tur. Det havde han sagt nej til… sikke noget!
Mand 3)
En reklamemand… en af de reklamemænd som opfylder alle fordomme omkring reklamemænd… Han var højrøvet… han mente at han havde det hårdeste job i verden. Han mente at han var uundværlig… En sætning fra reklamemanden: “Mænd græder ikke, og reklamemænd græder slet ikke…” Hold da op… Det endte så med at han græd til fødslen… Så måske var han hverken mand eller reklamemand!
Nå, men nu har jeg ligesom fortalt omkring de tre mand, som blev portrætteret i filmen. Og jeg må ærligt indrømme, at ikke rigtigt nogle af dem, er specielt meget lig mig…