Efter min gode ven fra bitretanker.dk skrev dette: http://www.bitretanker.dk/?p=285 har jeg tænkt meget over den gnist han taler om.
Og den er virkelig vigtig. Og det har ligesom affødt nogle tanker hos mig.
Jeg ville gerne kunne opleve den samme glæde som et barn kan. Den glæder der kan få et barn til bare at hoppe og skrige fordi barnet er så glad.
Selv hvis jeg vandt mange penge i lotto, ville det ikke kunne få mig til at hoppe, som et lille barn kan gøre det.
Det er som om at barnet ikke kan være i sig selv. Der er simpelthen for meget glæde i deres små kroppe, som bare skal lukkes ud på en eller anden måde. Og gad vide om man kan bruge for meget af det? Er det derfor det holder op? Er det fordi vi har en potion glæde som vi kan bruge op? Kan man løbe tør for glæde? Uhyggelig tanke, men måske er den rigtig. For hvem kender ikke en sur gammel mand/kvinde? Det må være dem som har over-glædet sig gennem livet.
Stakkels dem… Jeg håber nu på at glæde og godt humør kan trækkes ud til at vare hele livet, hvis bare man øver sig! Så dyrker man glæde og højt humør, tror jeg aldrig man løber tør.
Så ha ha… Og vuti… glæde til de 90… Men så bliver jeg også en møgsur stodder!
Jeg tror, det er med glæde, som med de fleste andre ting, at øvelse gør mester. – Use it or loose it!
Hvis man glemmer at være glad og øve sig hver dag i at være glad, så bliver man først ligeglad og tilsidst sur… Og der har man glemt, hvorman men egentlig glædede sig over småting, som at det endelig regner, så man kan få orævet sine nye gummistøvler og komme ud og hoppe i en vandpyt 😉
hvorfor ikke:)