Her er min tale til dimmensionen på Holbæk Seminarium!


Ja, jeg synes lige at jeg ville smide talen her! Så kan man tjekke om man kan lide den eller noget! Der er nok nogle stavefejl i den, for den var jo bare til mig! Men nu også til Jer! God fornøjelse!

Tillykke…

Jeg har hørt at man skal starte med et citat når man sådan skal holde en tale, så jeg vil begynde med et citat:

Uh, i wanna dance with some body, uh, I wanna feel the heat with somebody

Jeg ved ikke helt hvor godt det passer I lige netop denne forbindelse, men det var det eneste citat jeg kunne komme i tanke om.

Jeg vil i min tale komme lidt ind på hvad det egentligt er vi har uddannet os til og jeg vil tale om hvordan vi er kommet hertil hvor vi er nu. Tilslut vil jeg give jer nogle gode råd, så i rigtigt kan komme godt i gang efter sommerferien!

Men først: Tillykke igen! For i har virkeligt gjort det godt! I har faktisk gennemført dette studie! Og jeg tror at I lige som mig har ventet på denne dag! I har ventet meget! Jeg ved at jeg har ventet på det som sker om ganske kort tid, nemlig øjeblikket hvor den kære Ole med eksamensbeviset giver os hånden og siger tillykke. Det øjeblik hvor vi står med papiret der giver os ret til at undervise, ret til at kalde os lærere og ikke mindst giver os ret til 7 ugers sommerferie.

Men du er blevet lærer… Og hvordan føles det så? Ja, det vare nok et godt stykke tid før vi kan svare på det spørgsmål, men spørgsmålet er om vi overhovedet vil svare på spørgsmålet, eller om vi kan svare. For er vores fineste opgave som lærer ikke at udvikle os hele tiden, og konstant søge nu mål vi kan udfordre os selv med.

Du er blevet lærer! Fordelene: Du må godt have en klam madpakke, du må godt have en brun og meget slidt skoletaske, du må have utroligt grimt tøj på, du må tørlægge columbia med dit kaffeforbrug og du må være bedre vidende end alle andre, for du er jo lærer! Det er da dejligt med en undskyldning.

Desværre må du også leve med at alle de fejl du laver vil blive brugt i mod dig i alle tænkelige og utænkelige sammenhænge! : Det komma står da forkert? Er du ikke lærer? Nej, der er altså 5 t’er i regattaklubmesterskabstrofæhylderenserbøtten, kan du ikke stave? Du er da lærer!

Men vi har jo også magten til at bevise at alt det alle andre siger er rigtigt, faktisk er forkert! Hvis bare nok mennesker mener det, opfattes forkerte ting jo som sandhed. Så vi kan simpelthen undervise os til at have ret i hvad som helst!

Vi vælger bare at fortælle alle vores elever at det er sandheden, for så får vi ret på et eller andet tidspunkt.

Men vi har altså nu erhvervet os retten til at præge andre menneskers børn. Eller bare andre mennesker.

De sidste 4 år har været en udfordring for de fleste, vi har helt fra start skulle vende os til en masse ting og udtryk.

Vi har måtte finde os i at blive kaldt studerende og ikke elever. Vi går ikke i klasse med vores klassekammerater, men vi går på hold med vores holdkammerater. Vi går på seminariet og ikke i skole…

Vi har måtte lære, efter mange timers undring, at dørene skal åbnes ved at trykke på logisk og praktisk placerede knapper på siden af døren. Vi har måtte sande at hvis man underviser seminariestuderende, kan man ikke gå så langt med sin mad, så man bliver nød til at reservere et bord så tæt på kantinen som muligt. Vores madvaner har fået sig et gevaldigt skub… Personligt har jeg fundet ud af at det er helt ok at putte saltstænger i min salat. Eller at overhælde min råkost med italienske salat. Men det er nok sådan de spiser i Holland.

Jeg har lært at holde min mad indenbords på trods af en dårlig skitse af Niels Bohr og rejeorgier lige ved siden af min tallerken.

Jeg har lært at holde af den skønne orange farve, som giver alle personer en super sund kulør hvis man står bag dem og lader det specielle lys falde på en.

Jeg har af bitter erfaring lært at der ikke er specielt højt til loftet, da jeg i ren og skær iver valgte at fejre min karakter i Kristendom og livsoplysning med at hoppe…

I løbet af de sidste 4 år er min horisont blevet udvidet og jeg her lært mange ting jeg helt sikkert ikke ville have lært andre steder, blandt andet at man kan blive lærer hjemme foran sin computer… Og man kan oven i købet vælge idræt… Jeg har stadig svært ved at se lige præcis dette fag i virtuelle sammenhæng… (Opvarming: klik, klik klik klik og klik… to igen… klik klik – Inden vi slutter skal vi lige huske at genstarte)

Mange af de bedste minder jeg har fra de sidste 4 år er fra livet uden for timerne. Det er fra herlige fester, hvor nogle af yndlingsøjeblikkene blandt andet har været en dansende og meget svedende Rektor; En lærer, jeg vil ikke nævne noget navn, men det rimer på fars, og han har tidsløst hår, stående i dyb samtale iført gangster tøj, cigar og en stort glas wiskey.

Faktisk husker jeg alt for tydelige den første dag her på stedet, eller det vil sige at jeg husker alt for tydeligt gåturen fra stationen og her til! Lige foran mig gik en person, som var iklædt sandaler med grå strømper i, hun, som jeg fandt ud af at det var, havde stramme cowboybukser på, så stramme så jeg faktisk begyndte at spekulere på hvordan hun mon fik dem af og på – Jeg bestemte mig til sidst for at hun nok havde dem på altid! Nå, men på ryggen havde hun en sort fjelræv, som sad stramt over hendes islænder sweater, som så en smule hjemmesyet ud! Hun havde brunt/gråt/leverpostej hår, som var holdt tilbage af et tørklæde, som for øvrigt var lilla! Der var jeg lige ved at vende om og tage toget tilbage! Det var simpelthen alle de fordomme jeg havde om lærere som med et gik lige foran mig! Heldigvis fandt jeg jo ud af at der er mange andre mennesker på dette sted, og i er faktisk lækre alle sammen! I ser sgu godt ud her fra!

Og lige præcis alle de mennesker som går her, er jo det som gør stedet specielt! Jeg har da lært meget af at gå på hold med alle de gamle mennesker på over 40, som har en masse erfaring som vi unge kan nyde godt af! Det har da til tider været svært at forholde sig til lange samtaler om amning, bleskift og smerte ved selve fødslen, men jeg er sikker på at jeg har lært noget af det! Jo, jeg ved faktisk godt hvad jeg har lært af det, og det er at jeg er glad for at jeg ikke er kvinde! Nå, men videre!

Men også mindretallet af mænd har skabt meget morskab, især da jeg sammen med 3 andre voksne mænd lå i Holbæk Svømmehal med hinanden i hænderne i en dejlig rundkreds, hvor kun vores hoved stak over vandet, hvor vi så lå og pustede til en bold… Det var med garanti ikke noget jeg glemmer foreløbigt!

Jeg synes at Holbæk seminarium har en række kvaliteter som jeg vil nævne lidt om. Blandt andet har teaterforeningen fyldt meget i min studietid. Og her har jeg da også oplevelser som jeg helt sikkert ikke ville have fået andre steder. At stå på Ahlgade en onsdag nat omkring klokken 2, og forsøge at forklare at man er en milt eller en stegepande. Den oplevelse tror jeg ikke på man kan opleve mange andre steder. Og i de seneste år at have været med til at give penge til gode formål, faktisk gav HST 8000 kroner sidste år.

Hvis man skulle nævne lidt om undervisningen, kan jeg da godt spekulere på nogle af de ting vi har lavet. Fx prøver jeg stadig at forstå den internationale dimension, hvor alle fagene arbejdede tværfagligt med sig selv. .

Og nu til en række råd, som i så selv kan bedømme om i vil bruge eller ej.

Vi har brugt meget tid her på stedet om at diskutere eleverne og deres manglende respekt for os som lærere. Det må vi jo komme ud og gøre noget ved. Vi må sætte hårdt mod hårdt og kæmpe for at vi får vores autoritet tilbage. Der er nogle metoder, tror jeg, til at vi kan få autoriteten tilbage. Jeg mener at man kan gøre det på følgende måde:

Man kan være den underlige lære som gør alle de ting som elever synes er underlige. Man skal ikke være et menneske, man skal være en lærer! Jeg kan da tydeligt huske hvor overrasket, og nå ja, skuffet jeg blev da jeg opdagede at min klasselærerinde var en helt almindelig dame med mand og børn! Derfor skal i gå ud og være disse mærkelige skabninger som eleverne kan opfatte som mærkelige ting.

Eller også kan i bare tæve dem…

Til slut vil jeg give jer et par råd. Ikke fordi jeg tror i ikke kan klare jer uden, men fordi jeg tror det vil være godt at have et par ting at have i baghovedet når det virkelige liv starter her om 7-8 uger:

Råd 1: I skal være jer selv! Og det er en kæmpe floskel! Den er tyndslidt og meget brugt… Men alligevel vil jeg fortælle den til jer! Lidt lige som til eksamenerne, hvor i sidder og fortæller ting til jeres egen lærer, som jo har undervist jer i lige netop det stof i sidder og fortæller til ham og en censor!

Råd 2: I må aldrig gå tilbage til en fuser… Med mindre den har været totalt dyr!

Råd 3: Hvis i skal købe tøj som gerne må lugte af lærer, så køb det i den butik i Borgergården som ligger lige overfor ostebutikken, for det lugter nemlig allerede klamt!

Råd 4: Der findes ikke dumme spørgsmål men dumme elever!

Råd 5: Fortæl aldrig råd 4 til en elev!

Men for at slutte af med maner, så vil jeg sige tillykke til jer igen, og til jer som bliver her lidt længere: I skal glæde jer, for denne dag er virkelig en god dag! Tak fordi vi måtte tage vores uddannelse her på stedet – Tak for 4 år!

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *