Folk uden noget på hjertet
Jeg er så endelig ved at være ovenpå efter Langelandsfestivallen… Det er hårdt med 4 timers søvn i 6 dage i træk… Nå, men jeg vil lige fortælle om turen hjem, for det er jo sådan at man altid sidder lige foran nogle som råber. Og dem som råber har sjældent noget at sige, men de vil sige noget. Min kæreste og jeg havde fået placeret os foran to piger på omkring 21 år, det var virkelig dumme… Eller det vil sige den ene var virkelig dum og den anden sagde bare ikke så meget for hun prøvede at læse.

Det vil altså sige at der sider to piger lige bagved, hvoraf den ene er helt stille, for hun prøver at læse, mens den anden pige snakker om alt! For at give et eksempel på deres en-vejs samtale er her et lille udpluk af hvad den ene pige sagde:

– Erjjj, hvor du bare læser for sindsygt meget! Du læser jo næsten 200 sider om dagen!!!

– Det er så rart at alle som arbejder på Langelandsfestivallen er fra København, for så kan man snakke med dem.

– Jeg skal bare prøve at være single helt indtil Langeland næste år…(Jeg tror det vil gå i opfyldelse…)

Når hun ikke kunne finde på noget at sige, så fløjtede hun, sang eller nynnede et eller andet! Hun kunne ikke klare at der var stille! Laaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaang tur hjem!!

Men hvorfor er det at dem som ikke har noget at sige altid er dem man kan høre, de råber jo alting!

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published.