Jeg skal som beskrevet tidligere på siden, være far her i slutningen af december. Det er noget jeg glæder mig meget til, men det er da også en angstfremkaldende situation. Der skal ske en masse omvæltninger, og mit liv bliver 100% ikke som før. Det er ikke nødvendigvis nogen dårlig ting, men det er stadig noget som kan få angsten og ikke mindst glæden op i mig.
Der er pludseligt ting som jeg skal tage stilling til, som jeg aldrig havde forestillet mig at jeg skulle. Man kan sige at jeg da nok havde en idé om det, men alligevel…
Jeg skal også til at overveje noget mere, hvordan min tid bliver brugt. Har jeg tid til en Roskilde Festival, hvor meget tid kan jeg ligge i mig arbejde, og hvor meget tid skal der gå på det herlige firma jeg også er en del af. Der ud over, skal man stadig anstrege sig mere for at få set sine venner. Ikke fordi man ikke vil se dem, tvært i mod, så ville jeg voldsomt gerne se dem hele tiden. Eller i hvert fald en hel del mere end jeg gør nu. Men det er bare svært… Min kæreste har noget nemmere ved at se sine veninder, og jeg tror efter hånden at jeg ved hvorfor.
Jeg har luret at hun faktisk planlægger at se dem, sådan laaaaangt inde i fremtiden. Det dur jeg ikke til. Jeg er mere den type som siger: hey… jeg skal da lave noget på fredag!! Og så ringer jeg rundt… Det er jo klart altid for sent.
Nå, men når alt kommer til alt, så er jeg da super glad for at skulle være far. Jeg er ikke sikker på, at det går op for mig, før jeg står med junior i armene. Men det blir meget spændende at skulle have en hverdag til at fungere med en lille i huset.
Hvor lille kan så diskuteres… Min kærestes mave er voldsom stor. Så stor så de fleste siger: Hey… tvillinger…!! Men det er det ikke… Jeg tror nu også at blandingen af vores gener kan give en meget stor baby… faktisk en BABY… Nå, men det vil tiden vise… faktisk tiden omkring jul vil vise det!