En stille dag. Klokken kvart i kvalme kørte kæresten til spinning… Vi andre sov til lidt i 8.
Så tog vi et smut til lægen. Hun stak en ond kanyle i lillemandens lår. Det var bestemt ikke noget der passede ham. Det gik dog så hurtigt over, at lægen blev helt glad! Andre græder åbentbart længe.. Men ikke lillemanden. Han kunne i hvert fald smile 12 sekunder efter…!
Så blev han noget så træt. Og sov. Så spiste vi. Så sov han igen. Noget lang tid. Men man bliver vist også lidt træt af sådan en vacination.
Så gik vi på posthuset og sendte et brev til Langbortistan.
Så kom mor hjem. Så spiste vi kylling i karry. Så var der et bad, og så skulle lillemanden sove. Og det skal hans far også meget meget snart…!