Dagen i dag var i turens-tegn. Ikke tyrens, for det ville være klamt.
Lillemanden blev flået op af sengen ved 7-tiden. Han var bestemt ikke vågen. Og det var lidt som om, at han aldrig rigtigt nåede at vågne i dag…
Planen var lagt. Vi skulle spise morgenmad, og så lege. Når så lillemanden blev træt, skulle jeg pakke ham sammen, og trave mod s-toget. Og omkring kl. 10 var han træt. Han faldt i søvn så snart vi havde forladt matriklen. Han sove det meste af vejen til hovedstaden, så det var helt fint.
I København startede vi med at besøge en pølsevogn. Det havde jeg drømt om siden jeg blev far. For hvad ville være bedre end en far/søn-udflugt til pøllevognen! Herligt! Lillemanden spiste da også et herligt pølsebrød… de røde pølser må komme senere!
Jeg havde lavet en aftale med rødderne i IT-verdenen, om at jeg skulle være hos dem ved middagstid. Det var jeg også, men lige inden middagstid, dejsede lillemanden om af træthed! Ikke planlagt…!
Nå, han fik sig en lille skraber på 15 min, og så kunne vi bestige de mange trapper til det store kontor.
Nå, så vi listede af, og han sov da også før jeg opdagede det. Jeg gik og kiggede på butikkerne, da jeg så ned på ham, og han var ligesom faldet sammen foroverbøjet! Så jeg fik ham lagt ned, og så sov han ellers i en times tid. Super!
Vi kørte hjem i s-toget, og her kunne min indebrændthed godt have fået frit løb. På pladserne hvor en stort skilt + tekst indikere, at det er forbeholdt barnevogne, sad 12 mennesker. Der er kun plads til 10, men der sad altså mange! De kiggede alle dovent på mig, da jeg steg på toget, men ikke een af dem gjorde så meget som antydelsen om at ville flytte sig… Føøøøj siger jeg bare.
Vi kom hjem, og lillemanden og jeg gik en tur i butik. Han var pludselig meget vågen. Og ville absolut kigge i indkøbskurven hele tiden. For sikke spændende sådan en liter mælk, pludselig kan blive.
Vi kom hjem, og så kom mor hjem! Vi hyggede med lidt eftermiddagssnack. Så lavede vi aftensmad, puttede lillemanden, og så en utrolig mængde valg-tv!
Men jeg klarede udfordringen om turen i s-tog, og det hele gik ud over det sædvanelige! Hurra for det!
I morgen skal vi til lægen og kigge på en indsprøjtning. Og mon ikke vi besøger en butik? Hvem ved…!