Min kommende status som far sætter tanker igang. Det skal lige siges at det med alt sandsynelighed bliver en dreng.
Og fordi det bliver en dreng, begyndte jeg at tænke over, hvad jeg gerne selv ville have vidst om livets svære ting. Især i forhold til piger, som i rigtigt mange år var et kæmpe mysterium. Og nok stadig er det.
Jeg vil i den næste periode, forsøge at beskrive nogle af de situationer jeg har været ude for som pre-teenager. Situationer hvor jeg virkeligt var blank, i forhold til at hvad der skete.
Der er den grimme periode, hvor pigerene er blevet teenagere, og drengene syntes at pigerne er spændende, men de forstår ikke hvorfor de er spændende.
Første historie udspiller sig i ca. 6. klasse. Jeg var vel nok rimeligt ligeglad med piger. Jeg kunne da godt se at de var et eller andet, men jeg var slet ikke klar over hvad det var. Jeg var for at sige det mildt, pænt kikset. Jeg var høj, tynd og havde bøjle. Jeg gik overhovedet ikke op i hvordan mit hår sad, og hvordan mit tøj så ud. Det har også resulteret i at jeg har samme bluse på, på klassefotoet i 5. og i 6. klasse.
Men en dag kommer jeg hjem, og henter som jeg altid gør posten. Mellem mine forældres regninger ligger en stinkende kuvert. Den er sprayet til med “DATE”, og er fyldt med kys… Hmm… Jeg åbner brevet, og indholdet er et flot og meget duftende brevpapir, fra en anonym person. Der er masser af truttere med rød læbestift over alt. I brevet står at jeg skal skrive en liste over dem som jeg kan lide, og ligge det i en telefonboks et par dage senere. Jeg fatter ikke en brik… Er det for sjov? Er der nogle som virkeligt er interesserede i at vide hvem jeg kan lide? Jeg havde ellers undgået pinlighederne ved at opfinde et pige i Jylland, som jeg kunne lide. Det gav mig som regel fri fra de nazi-forhørsagtige optrin som var dagligdagen i 6.a.
Nå, men dagen efter brevet var kommet, tog jeg det med i skole, for at høre de andre drenges mening. Og de var delt i ca. to lige store fronter. En som var: Org.. der er nogle som kan lide dig. Og en anden: Uh… det er klart nogle som tager pis på dig!
Jeg troede nok mest selv på at det var nogle som tog pis på mig, mest fordi der ellers ikke havde været den store interesse fra pigernes side.
Nå, men nogle pigerne var også meget interesserede i at hjælpe mig med at finde ud af hvem der dog havde taget pis på mig.
Derfor var der tre af pigerne som gerne ville hjælpe mig med at afslører dem som havde fuppet mig. Derfor lavede jeg en seddel hvor der stod: INGEN!, og forberede mig derefter til fredagen.
Da fredagen kom, og vi havde fri fra skolen, gik jeg, og de tre piger sammen over til telefonboksen og lagde papiret oven på selve telefonen. Og så lagde vi os i skjul. Intet skete. Og efter 2 timer, besluttede vi os til at det nok havde været en stor joke det hele.
8 år senere for tæller en af de tre piger, at det var dem som også havde sendt mig brevet… Men dum som jeg er, glemmer jeg at spørge: HVORFOR???
Var det fordi at jeg var et nemt offer, eller var det fordi jeg var sød? Kunne de lide mig, eller ville de have mig ud på tynd is?
Jeg forstår det ikke. Piger bruger den nyfundne magt utroligt ubehøvlet. De misbruger den ikke. Og vi drenge kunne ikke andet end at stå måbende og en smule sårede tilbage og bare følge med.
Hvorfor er piger så onde i den alder?
